JEG TILBYDER HEALING TIL MENNESKER OG DYR (vedr. dyr: se nederst på siden)
Der er forskellige grunde til at folk vælger at få healing: nogle får healing for at genfinde deres indre ro og balance mellem krop, sind og ånd, andre for personlig og åndelig udvikling – og nogle vælger det for at afhjælpe fysiske/psykiske udfordringer/problemer af forskellig karakter.

Spirituel healing er en kraftfuld healing, hvor jeg stiller mig til rådighed for den åndelige verden, og healingen bliver videregivet til dig. Jeg healer nogen gange ved let berøring – men også uden berøring. Healingen er meget kraftfuld og samtidig blid.

Jeg er ikke læge, og må/kan ikke stille diagnoser eller garantere helbredelse. Hvis du er syg, så kontakt din læge.

HEALING HOS MIG: 
Healing foretages hos mig, hvor du sidder i en stol  eller ligger på en briks.  Healing foregår altid fuldt påklædt.
Jeg “stiller ind” på den åndelige verden – og er på den måde kanal for den healing, der kommer til dig.
Inden healingen går i gang, kan vi fx tale om, hvad dine problemstillinger er, hvad du ønsker at få healet (både fysisk og psykisk), og jeg har specielt fokus på disse punkter under healingen. Der vil som regel ikke være samtale under healingen.

Healerbriksen er en bred model, så du kan ligge godt og afslappet, mens du får healing.

FJERNHEALING: 
Fjernhealing er lige så effektiv som healing hjemme hos mig. Den fysiske afstand mellem os er uden betydning.
Vi aftaler et bestemt tidspunkt, hvor du har mulighed for at lægge/sætte dig uden at blive forstyrret, imens healingen foregår. Slap af – og mærk efter, hvilke forandringer/fornemmelser, du oplever under healingen. Jeg ringer dig op, når healingen er overstået.

HVORDAN FØLES HEALING: 
Flere mærker en form for boblen/prikken/snurren de steder, hvor healingen specielt fokuseres, eller dér hvor dine problemstillinger er – du kan også opleve det som varme eller kulde. Du kan også blive følelsesmæssigt berørt. Nogle oplever, at maven “rumler” under healingen. Nogle mærker, at de bliver “bearbejdet” næsten som fysisk berøring – nogle mærker en “opblussen” af smerter, hvor der er “gamle skader”, nogle døser hen – og igen – nogen mærker ingenting. Det er jo forskelligt, hvordan man mærker – det er meget individuelt. Alle oplevelser er ok. Det eneste du skal gøre, er at slappe af og bare nyde det, mens du er her.

FJERNHEALING AF DYR (30 min. inkl. kort telefonisk samtale efter healing) 
Ligesom mennesker kan dyr også have gavn af healing – både for den fysiske krop – og for sindet.
Det kan sagtens foregå via fjernhealing. Vi taler sammen i telefonen, så jeg kender problemstillingen/hvad der er brug for af healing – og så aftaler vi et specifikt tidspunkt, hvor healingen vil finde sted. (Du er velkommen til at sende et foto af dit dyr via mms/mail – men dette er ikke et must, da healingen finder sted uanset om jeg har foto eller ej). Jeg ringer til dig, når healingen er slut.